Adriaterhavet er Italien

Person Scuba Diving

Det var så den sommer. Ferien er forbi. Og sikke en ferie det har været: 6 uger på farten rundt om i Europa. Det var en bilferie. En af de virkeligt lange, hvor I nåede helt ned til Italien. OK, I nåede ikke helt ned til Italiens hæl. Men langt nok sydpå til, at I kunne se forskellene mellem det nordlige og sydlige Italien. Turen gik via Tyskland og Østrig, hvor I også brugte en del tid. Det er jo to smukke lande. Især i områderne der ligger på den nordlige side af Alperne.

Gik glat

Der var slet ingen uheld under hele ferien. Ikke så meget som en enkelt punktering eller en lampe, der ikke fungerede, som den skulle. Det er du rigtig glad for. Det eneste ’uheld’, som I kom ud for, var faktisk, at I blev stoppet af det tyske politi. De lavede sådan et lille tjek, der gik ud på, at betjentene ville se, om du havde alt det nødvendige udstyr med i bilen: Brandslukker, førstehjælpskasse mv. Det viste sig, at du ikke havde en gul vest, sådan som det er påbudt i mange lande i Europa. Du vidste det slet ikke. Blev flov over det. Det burde du selvfølgelig have sørget for. Betjentene var dog flinke og pålagde dig at købe en gul vest, så du ikke kørte videre med mangelfuldt sikkerhedsudstyr i bilen. Du kunne købe den billigt. Og det gjorde du. Heldigvis viste det sig at være et godt køb. Du fandt jo hurtigt ud af, at den gule vest også er påbudt i Østrig og Italien.

Planlægning af tur til Italien

I det hele taget var planlægningen af årets bilferie til Italien noget, du faktisk nød at nusse med inden I skulle afsted. Det er altid godt at have en plan for ruten. Men det betyder jo ikke, at planen absolut skal holdes. Det gjorde I da heller ikke. Der blev lavet mange små afstikkere ud til spændende steder, som I ikke havde kunnet læse om i forskellige guide-bøger. Det var nok de mest uforglemmelige oplevelser, I fik. Altså dem, hvor I havde talt med lokale mennesker om, hvad man bør og kan opleve i deres region.

Adriaterhavskysten

Men en plan, med nogle punkter, som du skal holde dig til, er altid god at have, så du kan være sikker på, at du faktisk når derhen, hvor du egentlig gerne vil. I år havde I sat jer det mål, at I ville se hele Italiens Adriaterhavskyst. Og ja, den er altså lang. Der er mange smukke steder langs den Italienske side af Adriaterhavet. I nød at bo på camping ved Adriaterhavskysten i nogle dage. I nød også at bo på et godt hotel lidt længere sydpå – men også ved Adriaterhavet. Det var skønt at prøve lidt af hvert. Og børnene: Ja, de nød da alt i fulde drag. Heldigvis er de store nok til at kunne enes i nogle timer, når der skulle køres lange stræk. Med lidt snacks og fællessang i bilen, så var der ikke de store skænderier imellem dem. Jo, ferien har været rigtig dejlig.

Scroll to Top