7 gode råd om Florida

Florida er den sydligste stat i USA, og med en befolkning på omkring 20 millioner mennesker er den også en af de større stater. Klimaet er meget forskelligt fra det nordlige til det sydlige Florida. I nord kan der om vinteren bleve helt ned til omkring frysepunktet - mens der sjældent bliver under 15 graders varme om natten i den koldeste del af vinteren i Sydflorida. Selv i december og januar er dagtemperaturerne i syd omkring de 25 grader.

Hvordan kommer man til Florida

Der er direkte fly fra København til Fort Lauderdale med Norwegian - og til Miami med SAS. Udover disse direkte ruter er der et hav af muligheder for at flyve til Florida fra Danmark med et stop undervejs. Tjek mulighederne der, hvor du plejer at finde dine rejser. Du kan også tjekke flybilletter direkte hos rejsepriser.dk

God mad i Florida

Florida er muligvis det sted i verden, hvor du kan finde det mest fantastiske køkken. En skøn blanding af caribisk, amerikansk og stort set hver eneste land i verden. Florida er også stedet, hvor seafood er helt specielt. Vandene omkring staten er kendte som det bedste fiskevand, og det afspejles tydeligt i køkkenet. Er du til alt godt fra havet, vil du elske at gå ud at spise i Florida!

Hvornår er Florida bedst

Det korte svare er hele året! Men du skal være opmærksom på, at der er meget varmt og fugtigt om sommeren - især fra august til oktober. Det er til gengæld billigere at finde hotel i perioden fra maj til oktober. Vinteren er den absolutte højsæson i Florida, hvor også mange fra det nordlige USA kommer på ferie der.

Hvordan er vejret

Sommerperioden er varm - ofte op til 33-34 grader og med meget høj luftfugtighed. Klimaet i syd er reelt tropisk, hvorfor det ofte regner voldsomt en times tid sidst på dagen. Men regnvejr er kortvarige, og Florida kaldes The Sunshine State med god grund. Vinteren er yderst behagelig i syd, hvorfor det er den egentlige højsæson for turisme.

Leje og køre bil i Florida

Florida har et fremragende vejnet, men du skal være opmærksom på, at Florida er kendt for sine helt ekstremt dårlige bilister. Kun et fåtal bruger blinklyset (overhovedet), og mange bilister kommer fra lande og regioner, hvor færdselsregler betragtes som vejledende. Derfor er ekstrem årvågenhed et must i trafikken. Bemærk også, at folk overhaler både højre og venstre om. Til gengæld er benzinen billig, og billeje koster en brøkdel af, hvad den koster i Danmark. Igen: Kør forsigtigt!

Hvad med syge- og rejseforsikring

Hverken dit gule sygesikringsbevis eller det blå sygesikringskort dækker noget som helst i Florida. Du skal derfor enten være parat til at betale selv eller tegne en rejseforsikring. Og vi råder kraftigt til, at du tegner en forsikring! En tur på skadestuen kan nemt løbe op i både 100.000 kroner eller mere - og du er IKKE dækket af nogen offentlig sygesikring!

Drikkepenge - hvad gør man?

Vi er jo ikke så vant til drikkepenge i Danmark, som man er i resten af verden - og særligt i USA. Når jeg skal ud at rejse, benytter jeg mig altid af rejsepriser.dk, som er en pristjeneste, hvor du kan sammenligne priser på flybilletter. Jeg har spurgt mig for, når jeg er ude at rejse hvad angår drikkepenge. Hvem skal man give drikkepenge? Og hvor meget? Her er et par retningslinier, som du kan følge:

Hoteller og lufthavne

Når du ankommer til dit hotel og får båret din bagage op, så er raten, hvad der svarer til 1$ per taske eller kuffert. Du kan altid give mere, hvis der er tale om ekstraordinær service. Det samme gælder, hvis har brug for en taxa fra dit hotel, så giver du portieren 1$ for hans hjælp.

Benytter du dig af en taxi eller limoservice til at komme til dit hotel, giver du typisk 15% i drikkepenge. Ankommer du i en lejet bil, og der er valet (parkeringsservice) giver du 1-2$ i drikkepenge.

Når du er på tour

Er du på en bus- eller sightseeingtour etc., giver du typisk 5-8$ per person, som er til guiden og chaufføren.

Restauranter

Typisk giver man 15-20 procent i drikkepenge på en restaurant. I USA lever personalet stort set af deres drikkepenge, så det er ikke populært ikke at give drikkepenge. Nogle regelsæt siger, at særligt hvis regningen er stor, kan man undlade at give drikkepenge på det alkohol, drinks og vin, der er købt. Andre regelsæt siger, at man ikke behøver at lægge drikkepenge på skatten.

Neglesaloner og andre spaservices

En manicure og pedicure koster typisk i USA mellem 30 og 40 $. Her forventes det også, at du giver mindst 15% i drikkepenge. En frisørsalon forventer også cirka 15% - dog er der undtagelser, hvis du har modtaget en dyr behandling.

Scroll to Top