Vinterbadning og udstyr

smukt sted at vinterbade

Det her med at stå tidligt op om morgenen, for at komme ned til stranden og få sig en dukkert, er en rigtig sund vane. Den svømmetur, du får, giver dig varme og energi i kroppen, så du føler dig som en Tarzan, der kan klare alt – hele dagen – resten af dagen. Det er en vidunderlig følelse – og så er det sundt. Svømning er sundt. Du får motion på en måde, der ikke skader din krop, fordi alle muskler bliver arbejdet igennem, uden at du overanstrenger dem. Det kræver naturligvis lidt selvdisciplin at stå op der ved 6-tiden om morgenen. Det kan være svært. Men når du først er nået frem til stranden og ser solen stå op, så er du glad. Ikke kun fordi du tog dig sammen til at komme ud af sengen – også fordi du oplever naturen på en måde, som mange mennesker aldrig kommer til. Stilheden, solen, havet, som er forfriskende, men oftest ikke er oprørt på grund af vind.

At være vinterbader

Den vane, som du har bygget op efter 2 måneder her i sommerens løb, kunne du faktisk vælge at holde godt fast i. Du kunne blive vinterbader – så du også får ekstra energi i den mørke tid. Naturligvis behøver du ikke at stå lige så tidligt op i vinterperioden. Og du behøver da heller ikke at bade hver eneste dag.

Du vil dog hurtigt opdage, hvor skønt det er at komme i vandet – også i regn eller slud. Og opdager du det, så vil du nok også få brug for lidt ekstra vinterbade udstyr. Det er jo nemlig sådan, at når du først er i vandet, så er alt fint. Men når du kommer op fra havet – så kan det blive rigtigt koldt.

Nordic Heat er godt

Måske vil det derfor være nødvendigt, at du køber en hue eller en halsedisse fra Nordic Heat her, som kan holde dig varm, imens du får varmen i hele kroppen igen. Ja, det er et forslag. Ikke et krav. Du skal selvfølgelig selv bestemme, om du vil begive dig ud i vinterbadning, som din form for sund motion. Men jeg siger dig: Flere og flere mennesker bliver vinterbadere, fordi de oplever den velvære, vinterbadningen giver dem. Og ja, du vil selvfølgelig møde mange forskellige mennesker, der også vinterbader. I vil falde i snak, og måske kan i forme venskaber. Det kan kun tiden vise.

Prøv dig frem

Under alle omstændigheder, så vil jeg da anbefale, at du forsøger med vinterbadning, nu hvor du alligevel har fundet en god rytme med at bade hver morgen. Som tiden går, og du bliver ved, bliver din krop også langsomt vænnet til at vandets temperatur skifter. Det sker jo ikke sådan fra den ene dag til den anden. Så lad være med at tænke, at fordi lufttemperaturen er lidt kold i begyndelsen af september, så vil vandet også være koldt. Sådan er det ikke. Der vil gå lidt længere tid inden vandets temperatur falder så langt ned, at det vil være umuligt for dig at hoppe i vandet. Prøv det. Nyd det – så længe du vil.

Scroll to Top