Jeg ved ikke, helt hvordan jeg kom til skade. Det skete så hurtigt. Helt uventet. Der var ingen, der kunne forudse, at det ville ske. Dem, der tror, at de så det komme, så, måske at jeg faldt et lille splitsekund tidligere end alle andre. Men ikke mere end det. Det var ikke til at forudse. Ingen læger har kunnet forklare, hvorfor det skete. Det er bare en sportsskade. En af de uforklarlige skader efter sport, der sker. Hver dag. Og hvad er det, så der gør, at vi ikke taler om de små sportsskader, vi ser hver dag? Måske ligger svaret i, at vi mener, at en lille sportsskade ikke er værd at bruge tid (og penge) på? Hvis det er sådan, hvorfor er det, så at vi ser, at flere og flere produkter, der sigter på at udbedre små sportsskader, kommer på markedet? Der må være en grund til det.
Hvad er årsagen?
Måske hænger det sammen med, at vi som samfund er ved at bevæge os væk fra et samfund, hvor man (man = du, dig, mig, os og de andre) står sammen. Vi er ved at blive et samfund, hvor individet, individualiteten og individets integritet, er det vigtigste. Er det en god retning? Er det en farlig retning? Jeg kan ikke svare dig. Jeg kan bare fortælle dig, at jeg var rigtig glad, dengang jeg faldt og fik hjælp af fremmede mennesker, som ikke ville have, at jeg lå og rullede rundt i smerte på en trafikeret gade. Og det vil jeg håbe, at du heller ikke bryder dig om at se. Derfor skal du være forberedt på, at mennesker kan komme til skade. Lige pludseligt. Og du skal hjælpe dem, hvis du kan. Som medicinstuderende har du en pligt til at gøre det.
Små og store sportsskader
Og handler det bare om en af de helt små sportsskader, du kommer forbi på din vej – fx sådan noget, som at en ivrig løber nede ved søen har fået krampe i det ene ben og bare har brug for hjælp til at strække musklen, så den kan slappe af, så skal du betragte dig selv som en helt. Du har nemlig hjulpet et menneske, der havde smerter. Og du har muligvis forhindret en ulykke. Måske en fysisk ulykke – helt sikkert en mental ulykke. Og den mentale del af at få en sportsskade skal vi ikke glemme. Derfor er I i en god situation i dag. I har nemlig mulighed for at anskaffe jer værktøjer, der kan afhjælpe sportsskader.
Prøv med massagepistol
Der kan være tale om Recovery Boots eller massagepistoler som disse. Det er op til jer at bestemme, hvilket hjælpemiddel I vil bruge. I skal bare vide, at det er et privilegie, I har. Brug det. Brug det med fornuft. Og brug, det, hvis I ser, et menneske har brug for jeres hjælp. Det tager I bestemt ikke skade af.
Havde jeg muligheden for at få lov til at låne et par Recovery Boots, dengang jeg fik en alvorlig sportsskade, så var jeg måske stadig aktiv sportsmand. Jeg havde ikke muligheden. Det ærgrer mig. Jeg ville nemlig gerne konkurrere med jer i dag.