Sjov og alvor kombineret

Firmaarrangemnet

Du har sikkert været med til en del firmafester i løbet af din karriere. Det plejer at være en god oplevelse. I har moret jer sammen. I har spist, drukket og danset. Og I har lært hinanden at kende på et mere personligt plan. Fint. I år skal du selvfølgelig heller ikke misse det firmaarrangement, der varsler, at sommerferien starter. Og du er fuldt bevidst om, at der bliver lagt nogle indholdsrige indslag ind i dagens løb. I skal lave nogle øvelser, der sigter på teamudvikling. Og det handler ikke kun om at jeres kommunikation skal forbedres. Det handler om, at der skal sås nogle frø, så I fremover (dvs. efter sommerferien) kan lave nogle teams, der har de kvalifikationer, der er nødvendige, for at de nye – og meget svære – opgaver bliver løst godt.

Den sjove teambuilding

Du ved, at teamudvikling ikke er helt det samme som for eksempel sjov teambuilding. Udvikling af teams er en længerevarende proces – og som arbejdsgiver skal du være villig til at eksperimentere – og turde indrømme det, hvis du tager fejl, når et nyt team skal sættes sammen. Din rolle bliver derfor at observere og samtidigt modtage beskeder fra medarbejderne, som du måske ikke havde tænkt om som medlemmer af et særligt team.

Det bliver spændende, og du har talt flere gange med den eventmanager, der skal stå for teamudviklingsdelen af firmaet event. Han har stor erfaring med teamudvikling og har udviklet en række aktiviteter, der kan hjælpe dig til at læse, hvordan medarbejderne reagerer. Der er ikke nogen af medarbejderne, der er uundværlige. Men der er nogle, der er bedre kvalificeret til en særlig type opgaver end andre. Og det er det, du skal finde ud af.

Hvad er mål og ønsker?

Du har brugt en del tid på at forklare, hvad dit ønske er. Og du har forstået, at dine medarbejdere også skal være villige til at eksperimentere med sig selv og i samarbejde med deres kollegaer. Det er nok, det, du skal være meget opmærksom på. Er der villighed til at prøve nye udfordringer af? Hvem er villig – og hvem er ikke. Og hvorfor er de ikke villige? Kan der ligge noget andet end deres usikkerhed eller virkelighed til grund? Det bliver en superspændende dag. Og nej, du er ikke psykolog. Dine medarbejdere skal heller ikke personlighedstestes. De skal have besked om, at de skal deltage i teamudviklingen – og at der vil være krav til dem om, at de er totalt ærlige. Under hele forløbet. Det starter med firmaarrangementet – og det ender aldrig. Det skal de være klar over.

Succes med dit firmaarrangement

Dine tanker er mange. Dine ønsker er mange. Men lige nu, så er din prioritet, at dit  firmaarrangement i næste uge bliver en succes. Skal du sende en mail til alle om, at det også bliver startskuddet på et spændende år, der starter efter sommerferien? Du overvejer det. Hvor åben skal du være? Det er et lille spørgsmål, som du skyder fra dig. Det der med at eventet også er et startskud, kan du nævne i velkomsttalen.

Scroll to Top