Normalt jamrer jeg ikke. Men der er altså nogle ting, som helst vil være fri for. Fx sådan noget med at få vasket bilen eller at få trykket i dens dæk tjekket. Faktisk alt sådan noget med vedligeholdelse af bilen er noget, jeg ikke bryder mig om. Måske fordi jeg som kvinde føler, at jeg træder ind i en mandeverden, som jeg intet ved om. Helt sikkert, fordi jeg ikke ved så meget om biler. Jeg kan køre dem. Er faktisk ret god til at køre bil – stik imod, hvad mange mænd tror! Men det der med at komme hen til et autoværksted og jeg kan høre, at dem, der går der og arbejder med bilerne, har helt deres egen jargon, bryder jeg mig ikke om.
Ingen dumme grin
Det er ikke, fordi jeg bliver grinet af. Tværtimod. Jeg bliver faktisk altid mødt med venlighed og hjælpsomhed. Og jeg får også at vide, at det er bedre, at jeg spørger om ting jeg ikke ved, end at jeg ender i en ulykke. De har fuldkommen ret. Alligevel. Så bryder jeg mig ikke om det. Måske har det noget at gøre med, at min selvtillid ikke er god nok. Måske.
Men nu skal jeg altså ind i endnu en ny erfaring inde i den mandeverden, som slet ikke tiltrækker mig. Jeg skal nemlig have min bil rustbeskyttet. Det var mekanikeren, der kom og skiftede et dæk, som var punkteret, som gjorde mig opmærksom på det. Han kunne se, at der var begyndt at komme rust på bilen. Den mekaniker kom fra det forsikringsselskab, som jeg har bilen forsikret hos. De har sådan en førstehjælpsservice. Og det at skifte et punkteret dæk har jeg ganske simpelt ikke kræfter til. Heldigvis kom han ret hurtigt, og jeg havde da også fundet et sted til siden på vejen, så jeg ikke forstyrrede trafikken. Og heldigvis havde jeg lagt forsikringsselskabets telefonnummer ind i min liste med kontakter i min mobil.
Rustbeskyttelse til elbiler og hybridbiler
Men jeg har ikke nogen idé om, hvor man får lavet rustbeskyttelse af biler. Egentlig troede jeg, at mekanikeren, som kom, kunne pege mig en rigtig retning. Det kunne han desværre ikke. Der er jo det med, at elbiler og hybridbiler også skal undervognsbehandles. Så hvad gør man så? Man kører hjem. Får sig en kop varm og friskbrygget kaffe. Sætter sig og tænker sig om. Lægger en plan for de næste dage. Finder et hul i kalenderen. Og så går man på Google. Hurra, for internettet. Intet, mindre, end et stort hurra. Jeg fandt et såkaldt servicecenter, hvor de laver undervognsbehandlinger. Jeg ringede op til dem og fik en aftale om at komme og aflevere bilen i morgen. Kl. 10.
Lidt glad for mig selv nu
Lidt selvglad er jeg. Også lidt bange. Skal jeg nu igen hen, og stå der og vente, imens de behandler bilens undervogn. Skal jeg stå der på et værksted og føle mig dum og værende i vejen for dem, der arbejder? Måske har de et venteværelse. Eller får jeg besked på, hvornår jeg kan hente bilen og bruge tiden på at få lavet nogle af de indkøb, som jeg længe har planlagt. Vi ser i morgen, hvad der sker.