Læser og hører du også meget om at flere og flere virksomheder går konkurs? Der kommer flere og flere små notitser om det i medierne. Og ja, hvem følger da ikke med i, hvordan det går for vores samfunds økonomi? Nå, men de her små notitser har rejst nogle spørgsmål. Et af dem, handler om at være konkursadvokat. Hvordan er det? Er det ikke bare hamrende kedeligt at sidde og granske i tal og finde ud af, hvor meget virksomheden skylder, eller er det en revisor, der gør den slags? Hvad laver en konkursadvokat så? Lidt snusen rundt på nettet fortæller os, at en konkursadvokat slet ikke sidder og gransker i røde tal. Han eller hun laver noget helt andet.
Grundlag for rekonstruktion
Når en virksomhed går konkurs, så skal det ofte undersøges om der er grundlag for at rekonstruere virksomheden. Det vil med andre ord sige: Der bliver sat en undersøgelse i gang, som skal afdække om virksomheden kan overleve en konkurs ved at blive rekonstrueret. Og i denne forbindelse har det ikke noget med en fysisk rekonstruktion at gøre – læs her hvad en rekonstruktion er. Det har noget at gøre med, om det kan lade sig gøre at lave virksomheden om – på papir – så den eventuelt kan overleve i en anden virksomhedsform. Her er det, at konkursadvokaten kommer ind i billedet. Det kan nemlig godt tænkes, at der kan laves en eller anden form for selskab, der kan redde det konkursramte. Og det skal konkursadvokaten rådgive den konkursramte om.
Retssagen
Naturligvis skal en konkursadvokat også bistå den konkursramte, når der kommer en retssag. Og ja, en konkursadvokat kan også bistå kreditorerne i deres sag. Så det er et alsidigt arbejde, en konkursadvokat udfører. På den ene side skal han – eller hun – deltage i undersøgelsen om muligheden for en rekonstruktion af det konkursramte firma. På den anden side skal han sørge for at skyldneren (den konkursramte) slipper så billigt som muligt fra sin gæld. På den tredje side skal hun sørge for at kreditorerne får alle deres penge tilbage.
Konkursadvokater er specialister
Det må være noget af en opgave at være konkursadvokat. Og i disse dage, hvor krisen virkelig har sat ind, så må de have virkeligt meget at lave. De er sikkert stressede.
Er en konkursadvokat det samme som en kurator? Svaret er både ja og nej. En kurator er advokat. Hans speciale er dog, at han fører tilsyn med, hvordan det konkursramte firma afvikler gælden. Der er jo altid nogle værdier tilbage i en konkursramt virksomhed. Disse skal ud til kreditorerne.
Og her er det, at kuratoren – eller konkursadvokaten – sørger for, at de kommer ud til dem på den mest retfærdige vis. Der kan være kreditorer, der ikke har så store krav, som andre kreditorer har. Hvem lider mest skade? Her skal kuratoren være retfærdig. Så den kreditor, der ikke har så mange penge til gode får mindre tilbage end den, der har rigtigt mange penge til gode. Det må jo antages, at et stort tab for en stor kreditor vil føre til store tab. Og det er ikke holdbart.
Hvad med økonomisk kriminalitet?
Økonomisk kriminalitet er en samlebetegnelse for ulovlige aktiviteter, der indebærer uretmæssig erhvervelse af penge, ejendom eller anden økonomisk fordel ved brug af svigagtige, vildledende eller anden ulovlig adfærd. Denne form for kriminalitet kan udføres af enkeltpersoner, grupper, organisationer eller endda virksomheder og spænder over en bred vifte af ulovlige handlinger, der har til formål at opnå økonomisk gevinst på bekostning af andre. Økonomisk kriminalitet udgør en alvorlig trussel mod den økonomiske og sociale stabilitet i ethvert samfund, da den underminerer tilliden til de finansielle systemer, øger omkostningerne for forbrugerne og kan føre til betydelige finansielle tab for både enkeltpersoner og institutioner.
I Danmark er der flere former for økonomisk kriminalitet, som hyppigt forekommer. Nedenfor er en liste over nogle af de mest udbredte typer:
- Skatteunddragelse: Dette indebærer bevidst at undlade at betale eller indberette skatter til skattemyndighederne. Skatteunddragelse kan variere fra enkeltpersoner, der ikke angiver hele deres indkomst, til virksomheder, der benytter komplekse strategier for at minimere deres skattebyrde ulovligt.
- Hvidvask af penge: Processen hvorved penge opnået gennem ulovlige aktiviteter gøres legale. Dette gøres ved at skjule pengenes oprindelse gennem en række transaktioner eller investeringer, der gør det svært at spore de oprindelige ulovlige indtægter.
- Bedrageri: Bedrageri er en overordnet betegnelse for handlinger, der indebærer falske repræsentationer af fakta, med hensigten om at narre en anden part til at afgive noget af værdi. Dette kan omfatte kreditkortsvindel, forsikringssvindel, internetbedrageri og mere.
- Insiderhandel: Dette sker, når nogen handler med et selskabs aktier eller andre værdipapirer baseret på fortrolige oplysninger, der ikke er tilgængelige for offentligheden. Selvom dette primært er relateret til aktiemarkedet, anses det stadig for en form for økonomisk kriminalitet.
- Falskmøntneri: Produktion eller brug af falske penge, aktier, obligationer eller andre finansielle instrumenter. Selvom teknologiske fremskridt har gjort det vanskeligere at producere falske penge, forekommer det stadig.
- Korruption: Inkluderer bestikkelse, nepotisme og misbrug af offentlige midler eller positioner til personlig gevinst. Korruption kan finde sted i både den offentlige og den private sektor og har vidtrækkende konsekvenser for samfundet.
- Moms- og toldsvindel: Omfatter ulovlig unddragelse af moms eller toldafgifter, hvilket ofte sker i international handel. Det kan også omfatte “karusselsvindel”, hvor moms indkasseres ved salg af varer men ikke afregnes til staten.
Disse former for økonomisk kriminalitet er blot nogle få eksempler på, hvordan lovbrydere kan udnytte systemet til egen vinding. Bekæmpelse af økonomisk kriminalitet kræver omfattende samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og civilsamfundet, samt konstant udvikling af retshåndhævelsesmetoder og lovgivning for at holde trit med de skiftende metoder, som kriminelle anvender.