Det sker at vi hører nogle horrible historier. Fx den der om ham, der kørte helt vildt ned ad gaden. Han var gået bananas, som vi siger. Et raserianfald eller noget i den stil. Det, der skete var, at han kørte – helt bevidst – ind i en flok mennesker, der var forsamlet nede på gågaden. De stod ved et hjørne og lyttede til en gademusikant, som spillede på sit lille elektriske piano. Nogle af dem, han ramte, kom voldsomt til skade. Musikanten nåede at springe væk, men hans piano blev fuldkommen ødelagt. Og forretningsvinduet, som bilen havnede i, blev selvfølgelig totalt smadret. Ligesom bilen – som gerningsmanden havde stjålet – også blev det. Gerningsmanden selv, ja han slap med nogle alvorlige skrammer. Heldigvis var der ikke nogen dødsofre. Men alligevel. Det var en frygtelig begivenhed. Helt uforklarlig. Helt ubegrundet.
Hvad med erstatning?
Men hvad nu? Dem, der led skade, har naturligvis søgt om offererstatning. De har fået en god advokat til at føre sagen for dem. Men hvad med musikanten – som nu ikke længere kan give os nogle gode musikoplevelser mod en mønt eller to? Og den forretningsdrivende, der fik sit butiksvindue ødelagt? Eller bilejeren? Ja, de kan faktisk også søge om offererstatning. I dette tilfælde kaldes det dog ikke for offererstatning, men for tingserstatning. Men deres sager skal også føres som om, det er retssager imod gerningsmanden.
Brug for gode advokater
De har derfor også brug for en dygtig advokat, der ved noget om offererstatninger: https://bjsj.dk/erstatningsadvokater/offererstatning/
I alle tilfælde skal der føres en retssag imod den totalt vanvittige bilist. Hvordan kunne han dog finde på det? Der har været nogle advokater ude, som har udtalt, at manden er psykisk syg. Javel. Men det skal da ikke formilde den straf, som han skal have. Og de erstatninger, som han skal betale til ofrene. Vi kan godt forstå, at vores temperament kan løbe af med os en gang imellem. Men vi kan ikke forstå, at man så kan finde på bare at køre ind i en flok mennesker, der står og lytter til en musikant. Og vi bliver faktisk bange. Mange af os tør slet ikke komme nede i gågaden igen. Mest fordi vi er bange for, at noget lignende kan ske for os selv. Ok, vi ved godt, at vi går ud for at handle på eget ansvar. Men vi vil gerne kunne føle os sikre. Og vi skal garderes imod lignende hændelser. Det er derfor, vi sørger for at ’beskytte’ gågader med forskellige ’forhindringer’ i form af runde sten, der er blevet placeret i en særlig rækkefølge, så kun en cyklist kan komme forbi ind på gågaden. Eller med et rækværk, der ligner en stor skulptur. Ulykker og erstatninger er bedst at undgå!
I det konkrete tilfælde kører der nu adskillige sager om offererstatning imod bilisten. Han er kommet sig over sine skrammer. Og han virker ikke som om, han er psykisk syg. Der er derfor nogle, der taler om, at hans handling skete, fordi han var under indflydelse af euforiserende stoffer. Andre taler også om, at det har været et terroristangreb, der ikke gik som planlagt. Ingen har fuld forståelse for, hvorfor det skete. Vi får det nok heller aldrig.