Jordans

For nogle uger siden så jeg en dokumentar i fjernsynet. Det var sådan en af de her udsendelser, der viser, hvor svært livet kan være, hvis man ikke tænker sig om, og bliver fanget i de sociale mediers edderkoppespind. Helt specifikt viste dokumentaren, hvordan hverdagen udspiller sig for nogle unge mennesker, der har mange følgere på Instagram. De har ikke et helt nemt liv. Nogle af dem bliver dybt forgældet, fordi de er nødt til at låne penge, så de kan få råd til at købe alle de dyre ting, de viser sig selv med på Instagram. Dyrt tøj, dyre tasker og dyre biler. Den viste også, hvor nemt det er at iscenesætte sig selv.

Ensomt endda

Filmen viste også, at det kan være ret ensomt og angstgivende at leve i den drømmeverden, hvor man har råd til alt, har succes og rige venner. Og jeg er lidt i tvivl. Jeg følger nogle af de personer, der blev portrætteret i den udsendelse. Er jeg ved at blive fanget ind i det der edderkoppespind, hvor jeg bruger mange flere penge, end jeg har til rådighed? Jeg overvejede jo faktisk at optage sådan et af de her kviklån forleden dag. Hvorfor gjorde jeg det? Fordi jeg ville have et par nye sneakers. Et par sjældne sneakers.

Søgte efter Jordans i Dnmark

Jeg havde været på nettet og søgte efter ”Jordans Danmark”. Grunden til, at det skulle være et par Jordans er, at jeg kan godt lide at give mine egne følgere på Instagram indtrykket af, at jeg altid går i luksusversionen af almindeligt streetwear. Så i stedet for at søge efter fx Nike sko dame så søgte jeg efter Jordans.

Jeg fandt da også et par Jordans. Men altså. Prisen var noget i overkanten af, hvad jeg havde forventet. Derfor kom tanken om kviklånet ind i hovedet på mig. Jeg kom jo til at tænke på hende, som jeg følger, som er dybt forgældet. Hun har store problemer og arbejder hårdt for at komme af med gælden. Så jeg valgte at slå tanken om kviklånet ud af hovedet. Det er godt nok svært. Og jeg indrømmer, at jeg kæmpede med mig selv i flere dage. Kunne ikke få billedet af de dyre Jordans ud af hovedet. Men samtidigt kunne jeg heller ikke lade være med at tænke på, at et lån på 5.000 kroner, hurtigt kan blive en del af en meget stor gæld.

Far sagde nej

Jeg spurgte faktisk min far, om han ville bidrage til, at jeg kunne købe skoene. Han sagde nej. Han ved godt, hvad jeg viser på Instagram. Han er faktisk min mest trofaste følger. Hans nej førte naturligvis til et skænderi. Men jeg må sige, at, efter at jeg har haft tid til at tænke mig om, så skal jeg måske til at ændre mit Instagram-brand lidt. Det skal drejes over i noget mere almindeligt. Noget, der ikke er alt for dyrt. Noget, der er sjovt – og hvor alle kan være med – uanset hvilken økonomisk formåen mine følgere har.
Jeg vil ikke være skyld i, at bare én af mine følgere kommer i stor gæld, fordi han eller hun ikke tænker sig om.

Scroll to Top