Gin er favoritten

Dansk pink gin

Det er ikke altid lige nemt at slappe af efter en lang og presset arbejdsdag. Det kan være, at du kommer hjem og finder, at hunden har bidt en af sengens puder op, fordi den kedede sig. Det er ikke lige just det syn, du vil se derhjemme. Du skal nu til at fjerne fjer eller stumper af kunststof, som har været inde i puden. Du skal finde en ny pude, og ja, hunden skal lukkes ud i haven, fordi den har været indendørs hele dagen. Du kan ikke skælde den ud. Det er for sent. Den forstår jo ikke, at soveværelset er forbudt område. Det har den slet ikke lært endnu.

Først opgaven

Du får ryddet op efter fjer og stumperne. Du finder en ny pude. Du får redt sengen. Og nu er du så ved at finde grøntsagerne til middagens salat frem. Du har allerede fået marineret kyllingen, så den er klar til at komme i ovnen. Du er træt – og pludseligt slår det ned i dig: Hvorfor jager du sådan afsted. Der er to timer til, at din mand kommer hjem. Der er ikke noget at haste over. Børnene er ikke hjemme – den ældste er på udflugt med skolen og kommer først hjem på fredag. Den yngste er henne hos sin bedste veninde – hun skal overnatte der. Det er jo helligdag i morgen.

Så et glas dansk gin

Du lægger kniven fra dig. Tørrer hænderne efter at have skyllet grøntsagerne – de kan få lov til at ligge i dørslaget for at tørre. Du åbner skabet ovre i køkkenets hjørne – og kigger på den hylde, hvor du har alle de her essenser og væsker stående. Der er også nogle flasker med alkohol i. Blandt andet en flaske pink gin fra Skotlander. Du købte den på grund af farven. Havde tænkt, at den sikkert kan bruges i en sauce på et tidspunkt. Faktisk havde du glemt, at du havde den flaske i skabet. Du åbner den og skænker et lille glas op. Tilsætter lidt sodavand med limesmag. Og sætter dig ind i stuen. Snuser til glasset. Det er en lidt usædvanlig kombination – men slet ikke dårlig. Faktisk frisk og sprudlende. Du nipper til din drink. Dejlig. Der mangler noget. Isterninger. Du henter nogle isterninger og plumper dem i glasset. Det hjalp. Du læner dig tilbage i sofaen og smækker benene op. Du snuser og nipper til glasset. Og ganske langsomt falder du til ro. Du begynder at tænke klart. Går ikke i panik over, at du skal ud og købe endnu en hovedpude.

Pink gin er lidt fræk

Du kommer i tanke om hunden. Den sidder pænt ved døren og venter på, at den må komme ind. Du åbner døren. Går tilbage til sofaen og til din gin. Tager en slurk og kan mærke, at musklerne nu også er ved at slappe af. Du har det fint. Kan ligesom ikke lade være med at lukke øjnene. Du falder i søvn. Kun i 20 minutter. Du vågner med et sæt. Kigger dig omkring. Du er fyldt med ny energi. Ser dit halvfulde glas med pink gin og limesodavand. Tager det med ud i køkkenet og begynder at forberede salaten.

Scroll to Top