Fysioterapi i København?

I de sidste par uger er der sket det, at jeg systematisk falder i søvn på sofaen. Det er ikke så godt. Fordi en sofa er ikke en madras. Jeg falder i dyb søvn og vågner op med rygsmerter om morgenen, fordi jeg har ligget på sofaen i en underlig stilling. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke er topfit, men at jeg har, faktisk har så ondt i ryggen, som jeg har, kan det, at jeg sover på sofaen ikke helt forklare. Der må være noget andet, der ligger til grund for rygsmerterne. Måske noget med en gammel sportsskade, eller at jeg faldt på trappen i opgangen til min bolig for nogle år siden?

Ændringer

I hvert fald så er der nogle ting, som skal ændres i mit liv: Det første er, at jeg skal huske at gå i seng, inden jeg falder i søvn. Det er bedre at ligge sikkert på en god madras og tælle får, end det er at dratte i søvn på sofaen! Det andet er, at jeg skal have undersøgt, hvad det er, der gør, at mine rygsmerter er blevet værre i de sidste par uger. Det er faktisk, sådan at jeg næsten ikke tør rejse mig op, fordi det gør ondt at bøje sig fremover og komme op på benene. Og smerterne bevirker, at jeg bliver bange for at stå op. Jeg tvinger mig selv til at stå op. Det er ikke en rar følelse. Sådan at tvinge sig selv. Det pudsige er, at jeg faktisk ikke kan mærke smerter i ryggen, når jeg endelig har fået taget mig sammen til at stå op. Jeg kan bevæge mig frit og frejdigt. Jeg kan gøre alt muligt. Bukke mig ned. Samle ting op. Danse. Hoppe og springe. Ingen smerter.

Brug for fysioterapeut nu

Måske handler det bare om at jeg skal sørge for at komme tilbage i form. Måske er der noget helt andet, som jeg ikke er opmærksom på.

Jeg har jo læst om, at man kan vænne sig til smerte. Og det kan både være godt og ondt. Godt på den måde, at man kan fortsætte livet. Ondt på den måde, at livet kan blive afbrudt på en brat måde, fordi man ikke passer på. Derfor tror jeg, at det er en god idé, hvis jeg finder en fysioterapeut / fysioterapi i København og får en alvorlig snak med hende eller ham. Og ja, jeg siger bevidst fysioterapeut, fordi jeg har haft rigtigt gode erfaringer med at gå til fysioterapi i København.

Også sportsskader

Hver eneste gang jeg har haft en sportsskade, er jeg endt på den samme klinik, der er specialiseret i sportsskader – inkl. tennisalbuer faktisk. De har en ualmindeligt dygtig fysioterapeut. Hun har hjulpet mig flere gange. Denne gang er det dog ikke en sportsskade, det handler om. Det er bare rygsmerter. Men jeg er sikker på, at de vil hjælpe mig. Det er bare så irriterende, at det er en klinik inde i København. Jeg er jo nødt til at rejse derind et par gange om ugen. Og det tager en god del af min tid. Men hellere det, end at gå her med rygsmerter.

Scroll to Top