Min store dreng er glad. Han blev student her i juni måned og har fundet sig et job. Han har en plan om, at han vil ud at rejse sammen med en kammerat her til vinter. De vil vist gerne om på den anden side af jorden, og syd for ækvator. De vil med andre ord ned til sol og sommer, mens vi andre går rundt heroppe i slud og kulde. Det kan jeg godt forstå, de vil.
Børnehave i Glostrup
Men her i formiddags, da han fik den her telefonopringning om, at han har fået jobbet, som han var til samtale om i forrige uge, var der stor glæde. Naturligvis. Han har søgt flere forskellige jobs. Fx så søgte han et job på en vuggestue og børnehave i Glostrup her. Bare som medhjælper. Han kan godt lide små børn. Han var til samtale derude, men kom hjem og sagde, at han ikke regnede med at få jobbet. Det er også lidt langt at rejse til Glostrup hver dag. Så han var ikke så ked af det. Måske bare lidt skuffet over sig selv.
Måske en mulighed i Tårnby
Men han er optimist og søgte andre jobs. Du ved alle mulige jobs som en nybagt student kan finde på at søge. Forefaldende arbejde. Alt muligt. Han håber lidt på et job i en børnehave i Tårnby faktisk. Han søgte også et job i en burgerbar, men det fik han ikke. Efter hans mening, så foretrak ejeren af baren at ansætte kønne piger. Jobbet som medhjælper på et mekanikerværksted fik han heller ikke. Det var han faktisk rigtig ked af. Men en gang imellem, så må man lære, at der også er store skuffelser i livet.
Jeg har ikke nået at få spurgt ham endnu om, hvad det er for et job, han har fået. Han var så glad og hans glæde smittede jo bare af på os andre. Så da han holdt op med at danse af glæde, tog han over til sin kammerat for at fortælle ham sin gode nyhed. De skal tjene en masse penge i løbet af det næste, halve år, så de kan få råd til flybilletterne til Australien. Til den tid må der da være styr på det her med Covid-19 og alle de forbehold mht., hvor man kan rejse hen. Og mht. alle de regler man skal følge.
Når blot han er glad
Dejligt at se, at han blev så glad. Jeg tænker, at han måske har fået job i det der bureau, som han talte om. Noget med digitalt marketing og den slags. Jeg forstod ikke halvdelen af, hvad han forklarede mig, efter at han havde været til samtale. Men det lød, som om at samtalen var gået godt, og at de ansatte i bureauet var nogle ret cool typer, som han godt kunne lide. Måske er det jobbet, han har fået. Håber det. Virkeligt. Bare han ikke bliver skuffet i løbet af en uge, eller bliver misbrugt som næsten gratis arbejdskraft. Det hører man jo meget om. Det er ok, at han ikke får en direktørløn. Men underbetaling, det skal han ikke finde sig i. Det har vi talt meget om. Han ved godt, at han ikke bliver millionær. Men motivet til, at arbejde hvor som helst ligger jo i, at han vil ud og rejse.