Arbejde i Spanien

Hun arbejder i Spanien

Er du studerende, og har brug for penge? Dumt spørgsmål tænker du nok. Alle studerende har brug for penge. SU’en rækker jo ikke. Og studerende ved godt, at en studiegæld på flere hundrede tusinde kroner kan være svær at få bugt med, når uddannelsen endelig er færdiggjort. Derfor vælger mange studerende at få et fritidsjob i et callcenter. Eller et såkaldt kundeservicecenter. Det er faktisk et hårdt job. Det kræver overblik. Det kræver, at den studerende er god til at lytte til, hvad mennesker, der ringer op, egentlig gerne vil sige – også selv om det måske bliver sagt på en måde, der kan være ubehagelig. Det kræver fleksibilitet – og det har studerende. De tager derfor et job, hvor de kan tilpasse arbejdstider med tiden, de skal være på universitetet på. Der er forelæsninger og gruppearbejde, som skal passes.

Et call-center job

Der sker bare ofte det, at studerende siger deres job i et callcenter op efter et lille års tid. Begrundelsen er ofte eksamensperiodens store krav om at læse. Hvad der ikke bliver sagt, er, at den studerende ofte også gerne vil bruge en del af sommerferien på at rejse ud i verden og opleve den. De har tjent penge ved at arbejde hårdt for callcentret, og synes, at de fortjener en god, lang ferie, når eksamenerne er overstået. Og ja, det gør de. Det er bare de færreste studerende, der ved, at der findes callcentre ude i verden, som har brug for dansktalende medarbejdere.

Job i det sydlige Spanien

Jo, det er sandt. Min venindes datter opdagede det for nogle år siden. Hun tog efter det første år på universitetet på en lang rejse i Sydeuropa. På et tidspunkt manglede hun penge og begyndte at lede efter arbejde i Spanien. Hun fandt da også et job i Sydspanien i et callcenter. Hun lånte derfor penge af en studiekammerat, så hun kunne rejse hen til den by, hvor arbejdspladsen lå. Fik et job – og det var nemt for hende. Der er ikke så mange dansktalende mennesker i Spanien. Efter en måned som ansat i callcentret fandt hun ud af, at det var fedt at bo og arbejde i Spanien. Så hun valgte at blive i sin stilling i endnu en måned. Hun fandt derfor en bedre bolig. Fik betalt studiekammeraten, hvad hun skyldte ham tilbage.

Et selvstændigt liv i det spanske

Hun byggede et helt selvstændigt liv op og blev i Spanien, indtil hun skulle starte på studierne igen. Det blev til 3,5 måned i Spanien. Hun fik lært spansk. Og hun er bestemt ikke bange for at sige til sine venner og bekendte, at hun gerne vil derned igen. Hun har allerede lagt billet ind på at få et job i Sydspanien igen. Altså til næste sommer. Hun passer sine studier nu. Har lige bestået prøven her i vintersemesteret. Hun arbejder i et callcenter i sin fritid – og sparer sammen til billetten til Sydspanien til sommer igen. Hun vil nemlig også gerne have lidt ekstra penge til at kunne leje en bedre bolig i sommermånederne dernede. Så ja, det er et forslag til, hvordan du kan finansiere dine studier og samtidigt også lære meget om andre kulturer.

Scroll to Top