Ønsker du at læse spændende nyheder, nyttige guides og artikler om emner som ferie, forbrug, familie, kultur, samfund og sundhed, så er du kommet til det helt rette sted. Vi skriver alt indhold ud fra egne betragtninger og overbevisninger, og måske er du enig, og måske er du ikke. Uanset hvad, så håber vi, at du får god læselyst i vores artikler, og du er altid velkommen til at kommentere.
4 Nyeste artikler:
Ud at rejse når Corona-pandemien atter tillader det?
Sørg for at dit blå sygesikringsbevis ikke er udløbet! Nedenfor går vi i dybden med alt, du bør vide omkring den blå sygesikring. Du vil således få svar på, hvad det blå sygesikringskort dækker i hvert enkelt land i EU, hvor det kan bestilles, krav for at få kortet m.m.
Hvor dækker sygesikringsbeviset - hvor kan du bruge den blå sygesikring?
Det blå sygesikringskort erstattede det gule sygesikringskort tilbage i 2014 og gælder i et andet EU/EØS land samt Schweiz. Kortet giver dig ret til behandling på samme vilkår som borgerne i det pågældende land.
Det blå sygesikringskort er gratis og har en gyldighed på op til 5 år. Sørg for at sætte dig grundigt ind i, hvordan du er dækket i det pågældende land, du skal rejse til. Føler du dig ikke tilstrækkeligt dækket, bør du tegne en privat rejseforsikring.
Ønsker du at leje bil i Danmark eller i udlandet, bør du også være ganske opmærksom på, hvordan du er dækket. Læs mere i denne guide, hvor du også finder billig billeje.
Husk også at tyverisikre din bolig, før du rejser! Er du i København og omegn, anbefaler vi denne låsesmed i København < klik her
Dyrt uden rejseforsikring
Det kan blive en rigtig dyr fornøjelse, hvis du skal indlægges og måske opereres på et udenlandsk hospital. Med det blå sygesikringsbevis eller anden privat rejseforsikring i hånden vil din behandling, herunder evt. operation, dog blive dækket. I visse lande i EU kan det endda være fordelagtigt både at medbringe det blå kort samt en privat rejseforsikring - mere om senere i artiklen.
Og med vore dages billige flybilletter rejses der jo meget, og det er relativt nemt at finde billige hoteller og overnatning i Hamborg, overnatning i Berlin og mange andre steder i verden.
Hvis din rejsedestination ikke omfatter et EU/EØS land, vil det blå sygesikringskort ikke dække. For at være dækket i disse land skal du tegne en privat rejseforsikring hos dit forsikringsselskab. Læs meget mere om rejseforsikringer senere i artiklen.
OBS: Det er ikke kun unge mennesker, som kommer galt afsted på ferien. Ifølge Hjælpemiddelcentralen, som forhandler hjælpemidler til ældre, ser de også rigtig mange seniorer, som er kommet til skade under deres ferie.
Hvad dækker det blå sygesikringskort?
Med det blå sygesikringskort har du ret til samme behandling på samme vilkår som borgerne i det pågældende land. Kortet dækker således følgende når du rejser:
- Læge
- Hospitalsbehandling
- Tandlæge
- Medicin
OBS: Med det blå EU-sygesikringskort er du ikke dækket så godt som med det gule sygesikringsbevis. Hvordan du er dækket, varierer fra land til land, og i visse lande vil der være en egenbetaling, samt du kan risikere selv at skulle lægge ud for behandlingen. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på, at i visse lande betaler borgerne selv, helt eller delvist for behandling, hvilket du i givet fald også vil komme til.
Ligeledes kan du risikere, at du selv skal lægge ud for behandlingen, hvor du så efterfølgende vil kunne søge refusion gennem Styrelsen for Patientsikkerhed, International Sygesikring. Styrelsen for Patientsikkerhed sørger for at sende din sag videre til det land, hvor behandlingen er modtaget. Du skal dog forvente flere måneders ventetid, før du kan få dine penge refunderet.
EU-sygesikringskortet dækker i øvrigt kun, hvis tandlægen, lægen eller hospitalet er tilknyttet den offentlige sygeforsikring i landet. Et besøg på et privathospital vil altså som udgangspunkt altid være på egen regning. OBS: Sørg ALTID for at vise det blå sygesikringskort, straks du ankommer til behandlingsstedet. Viser du det ikke, kan du risikere selv at hænge på hele regningen.
Hvad dækker den blå sygesikring ikke?
Det er vigtigt at kende til, hvad det blå sygesikringskort ikke dækker. De vigtigste punkter, hvor du ikke er dækket:
- Private læger og privathospitaler som ikke er tilknyttet den offentlige sygeforsikring i landet
- Ingen hjemtransport ved død
- Ingen lægeordineret hjemtransport
- Hvis formålet med rejsen er at få behandling
- Behandling som kan vente til, du kommer tilbage til Danmark
Vil du være på den sikre side, så udgifter i forbindelse med behandling, hjemtransport, sygetransport er dækket ind, bør du tegne en privat rejseforsikring - Det kan du gøre nemt for eksempel her
Hvem kan få det blå sygesikringsbevis?
Kan du opfylde et af nedenstående krav, vil du kunne modtage det blå sygesikringsbevis:
- Du er sygesikret i Danmark efter EU-reglerne, og du er dansk statsborger eller statsborger i et andet EU/EØS-land eller Schweiz.
- Du er flygtning eller statsløs efter FN-konventioner, eller du er familiemedlem til en af disse borgere.
Hvornår dækker det blå sygesikringskort?
Hvis du opholder dig midlertidigt (op til 12 måneder) i et af de nævnte lande, skal du have det blå sygesikringskort med dig. Sygesikringskortet dækker f.eks. når du:
- Skal være au-pair eller i ulønnet praktik
- Skal studere
- Skal på ferie
- Skal arbejde og du er sikker på, at du er omfattet af dansk social sikring
Bestille blå sygesikringskort
Bestilling af det blå sygesikringskort er gratis og foregår digitalt via Borger.dk. Efter du har ansøgt, vil du automatisk modtage et midlertidigt sygesikringskort via Digital Post.
Selve det fysiske kort vil du modtage med posten efter cirka 2-3 uger. Udover at bestille til dig selv, kan du også bestille til din ægtefælle samt eventuelle børn under 18 år.
Børn under 18 år kan ikke selv bestille sygesikringsbeviset. Du skal være opmærksom på særlige omstændigheder, som gør, at du ikke umiddelbart vil kunne bestille det blå kort. Disse omstændigheder er blandt andre:
- Hvis ikke du bor i Danmark,
- Du arbejder i et andet EU/EØS land eller Schweiz
- Du er dansk pensionist og bor i et andet EU/EØS-land eller Schweiz
I ovenstående 3 tilfælde skal du kontakte Udbetaling Danmark, International Sygesikring, klik her. Udbetaling Danmark vil efterfølgende vurdere, om du har ret til det blå kort.
Hvor gælder det blå sygesikringskort?
Det blå sygesikringskort gælder som sagt i alle EU/EØS-lande samt Schweiz. Nedenfor har vi listet landene, og fælles for dem alle er, at hvis du skal i behandling så:
- Vis altid det blå kort
- Søg altid behandling gennem det offentlige sundhedsvæsen
- Gem alle originale regninger og kvitteringer samt kopi af henvisninger og recepter til brug for evt. refusion af den offentlige andel.
Vigtigt: Nedenstående information kan være ændret, siden artiklen blev skrevet. Vil du have fuldstændig opdaterede priser, bør du kontakte den nationale offentlige sygesikringsmyndighed i de pågældende lande
Belgien
- For akut lægehjælp ring 100 eller 112
- Du får dækket op til 75% af behandlingen
Bulgarien
- For akut lægehjælp ring 150
- Lille egenbetaling, svarende til 2 % af en bulgarsk mindsteløn
Cypern
- For akut lægehjælp ring 199 eller 112
- Behandling koster få Euro pr. dag
Estland
- For akut lægehjælp ring 112
- Behandling koster få Euro pr. dag
Finland
- For akut lægehjælp ring 112
- Behandling koster 15 - 95 Euro egenbetaling pr. dag
Frankrig
- For akut lægehjælp ring 112
- Du får dækket op til 70% af behandlingen
Grækenland
- For akut lægehjælp ring 166
- Gratis behandling (dog kan der være en mindre egenbetaling til medicin, diverse honorarer etc.).
Irland
- For akut lægehjælp ring 999 eller 112
- Gratis behandling (dog kan der være en mindre egenbetaling til medicin, diverse honorarer etc.).
Italien
- For akut lægehjælp ring 118
- Lægebesøg har egenbetaling på 20 Euro
- Akut behandling er gratis
Kroatien
- For akut lægehjælp ring 112
- Gratis behandling (dog kan der være en mindre egenbetaling til medicin, diverse honorarer etc.).
Letland
- For akut lægehjælp ring 113
- Egenbetaling mellem 1,5 - 42 Euro
- Akut behandling er gratis
Litauen
- For akut behandling ring 03 eller 112
- Gratis behandling (dog kan der være en mindre egenbetaling til medicin, diverse honorarer etc.).
Luxembourg
- For akut lægehjælp ring 112
- Egenbetaling på cirka 21 Euro
Malta
- For akut lægehjælp ring 112
- Gratis behandling (dog kan der være en mindre egenbetaling til medicin, diverse honorarer etc.).
Holland
- For akut lægehjælp ring 112
- Gratis behandling (dog kan der være en mindre egenbetaling til medicin, diverse honorarer etc.).
Polen
- For akut lægehjælp ring 112 eller 999
- Gratis behandling (dog kan der være en mindre egenbetaling til medicin, diverse honorarer etc.).
Portugal
- For akut lægehjælp ring 112
- Gratis behandling (dog kan der være en mindre egenbetaling til medicin, diverse honorarer etc.).
Rumænien
- For akut lægehjælp ring 112
- Gratis behandling (dog kan der være en mindre egenbetaling til medicin, diverse honorarer etc.).
Slovakiet
- For akut lægehjælp ring 155
- Gratis behandling (dog kan der være en mindre egenbetaling til medicin, diverse honorarer etc.).
Slovenien
- For akut lægehjælp ring 112
- Gratis behandling (dog kan der være en mindre egenbetaling til medicin, diverse honorarer etc.).
Spanien
- For akut lægehjælp ring 112
- Gratis behandling (dog kan der være en mindre egenbetaling til medicin, diverse honorarer etc.).
Storbritannien og Nordirland (UK/England)
- For akut lægehjælp ring 999 eller 112.
- OBS: Efter Brexit er det blå sygesikringskort ugyldigt i England. Du skal derfor tegne en privat rejseforsikring.
Sverige
- For akut lægehjælp ring 112
- Egenbetaling fra 100 SEK pr. dag
Tjekkiet
- For akut lægehjælp ring 112 eller 155
- Egenbetaling fra 30 CZK pr. dag
Tyskland
- For akut lægehjælp ring 112
- Gratis behandling (dog kan der være en mindre egenbetaling til medicin, diverse honorarer etc.).
- Find billig overnatning i Tyskland fra kun 29 Euro på Hoteller-tyskland.dk
Ungarn
- For akut lægehjælp ring 104 eller 112
- Gratis behandling (dog kan der være en mindre egenbetaling til medicin, diverse honorarer etc.).
Østrig
- For akut lægehjælp ring 144 (ambulance) eller 112
- Gratis behandling (dog kan der være en mindre egenbetaling til medicin, diverse honorarer etc.).
Norge
- For akut lægehjælp ring 113
- Egenbetaling hos læge, der varierer
- Gratis hospitalsbehandling
Island
- For akut lægehjælp ring 112
- Indlæggelse er gratis
- Egenbetaling ved ambulant behandling er 5.000 IKR
- Egenbetaling er fra 1.200 IKR ved lægehjælp
Liechtenstein
- For akut lægehjælp ring 144 eller 112
- Egenbetaling fra 67 CHF
Schweiz
- For akut lægehjælp ring 144
- Egenbetaling er 92 CHF pr. dag
Nedenfor finder du hyppigt stillede spørgsmål
Hvad koster det blå sygesikringskort?
Det blå sygesikringskort er gratis
Hvor længe gælder det blå sygesikringskort?
Det blå sygesikringskort gælder som udgangspunkt i 5 år. Skal kortet bruges til andet end ferie eller ophold i udlandet, kan gyldigheden være kortere. Vær opmærksom på, at kortet ikke udløber under opholdet.
Hvordan bestiller jeg det blå sygesikringskort?
Du bestiller det blå sygesikringskort på Borger.dk, klik her.
Glemt eller mistet det blå sygesikringskort
Står du overfor en indlæggelse eller behandling, og har har du mistet eller glemt det blå sygesikringskort, kan du kontakte Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmark vil derefter sende dig en såkaldt erstatningsattest for sygesikringskortet, så du slipper for at betale regningen, udover en eventuel egenbetaling.
Kontakt Udbetaling Danmark på tlf.: +45 7012 8081 eller, klik her.
Hvor dækker det gule sygesikringskort?
Det gule sygesikringskort dækker som udgangspunkt kun i Danmark. Dog er der en undtagelse i forbindelse med rejse til de nordiske lande, Finland, Island, Norge og Sverige. Danmark er en del af den nordiske konvention om social sikring, og det vil således typisk være tilstrækkeligt at vise det gule sygesikringskort, hvis ikke du har det blå på dig.
Hvad er forskellen på det blå og det gule sygesikringskort?
Der er ingen tvivl om, at danske rejsende var dækket bedre ind med det gule sygesikringskort. I forbindelse med skiftet fra det gule til det blå kort, er følgende ikke længere muligt:
- Ingen dansk alarmcentral at ringe til og dermed ingen hjælp til at finde behandler
- Ingen dækning af behandling på private hospitaler eller klinikker
- Ingen hjælp til håndtering af sygdomsforløb under og efter rejsen
- Ingen dækning ved tilkaldelse af pårørende
Rejseforsikring
Det kan blive rigtig dyrt at rejse ud i verden uden en rejseforsikring, hvis du kommer ud for sygdom, uheld eller røveri. Med det blå sygesikringskort er du kun dækket i begrænset omfang, og det anbefales derfor, at du tegner en privat rejseforsikring.
En privat rejseforsikring giver dig 100% tryghed på ferien!
Vi sammenligner priser på markedets gode og billige rejseforsikringer, så du blot skal vælge den, der passer bedst til dig og din ferie. Desuden gennemgår vi de forskellige typer og dækninger af rejseforsikringer, som kan skræddersyes efter dit behov.
Her kan du spare penge:
Billig rejseforsikring
Ved hjælp af en prissammenligning kan du nemt og hurtigt finde en billig rejseforsikring. Der er rigtig mange, der stiller spørgsmålet; Hvad koster en rejseforsikring? Det kan være svært at svare på, da det er meget individuelt, men nedenfor kan du komme nærmere svaret ved at sammenligne de forskellige rejseforsikring priser:
Ovenstående prissammenligning viser de billige rejseforsikringer og de gode rejseforsikringer på markedet. Du slipper dermed for at skulle bruge en masse tid på at surfe rundt på nettet og sammenligne priser.
Om rejseforsikringer
En rejseforsikring dækker som udgangspunkt alt det, du kan blive udsat for på din ferie. Der findes en lang række forskellige rejseforsikringer, og hvilken eller hvilke du skal vælge, afhænger af nedenstående faktorer:
- Den rejsendes alder
- Rejsens formål
- I eller uden for Europa
- Almindelig eller høj dækning
- En eller flere årlige rejser
OBS: Selv om du tegner en rejseforsikring, skal du stadig medbringe det blå sygesikringskort ved rejser til EU/EØS lande.
Dette skal du være opmærksom på:
Hvad dækker en rejseforsikring?
Hele formålet med en rejseforsikring er, at du får 100% tryghed under hele rejsen. Får du brug for hjælp, kan du således ringe til selskabets alarmcentral 24 timer i døgnet, hele året rundt. En rejseforsikring dækker stort set hele vejen rundt, som du kan se af nedenstående:
- Lægebehandling, hospitalsophold og medicin - 24 timers lægevagt og alarmcentral, hvor du kan ringe og tale med dansktalende personale døgnet rundt.
- Tandlægebehandling ved akut opstået tandpine.
- Lægelig fejlbehandling - varige mén, som følge af lægelig fejlbehandling i udlandet, vil blive kompenseret.
- Sygetransport
- Hjemtransport - hvis det skønnes, at det er nødvendigt at transportere dig hjem til Danmark.
- Ulykke - kommer du ud for en ulykke eller et overfald med en vis méngrad, vil du blive økonomisk kompenseret.
- Privatansvar - forvolder du skade på tredjemand eller dennes ting, vil rejseforsikringen dække. Bemærk, at der oftest vil være selvrisiko på denne del.
- Retshjælp - dine omkostninger vil blive dækket, hvis du bliver tilbageholdt eller bliver involveret i en retssag.
- Hjemkaldelse i tilfælde af akut sygdom eller dødsfald i den nærmeste familie.
- Tilkaldelse af pårørende, hvis du grundet akut sygdom ønsker familie tilkaldt. Rejse- og opholdsudgifterne vil blive dækket for den tilkaldte.
- Forsinket fremmøde som er uforskyldt i forbindelse med offentligt transportmiddel på din udrejse fra Danmark.
- Forsinket hjemrejse - er dit fly forsinket mere end 5 timer, vil du blive kompenseret for hotelophold samt fortæring.
- Ferieboligsikring - bliver din feriebolig ubeboelig grundet tyveri, brand, oversvømmelse, jordskælv, vandskade, vil rejseforsikring dække udgifter til en tilsvarende bolig.
- Selvrisiko ved leje af køretøj - har du lejet et køretøj med kaskoforsikring, vil din selvrisiko blive dækket.
- Rejsedokumenter der bliver stjålet, herunder pas, kørekort, kreditkort, flybilletter m.m., vil udgifterne til genanskaffelse blive dækket.
- Bagageforsinkelse - er din bagage forsinket mere end 5 timer, vil du få ret til erstatningskøb eller erstatningsleje.
- Kriser, som krisehjælp ved traumer eller evakuering i tilfælde af krig, terror eller naturkatastrofer.
- Ulykke i forbindelse med aktiviteter som: riverrafting, vandsport, klatring, dykning og bungyjump, dog ikke deciderede skirejser. Læs mere længere nede i artiklen.
OBS: Der kan være selvrisiko forbundet med visse af ovenstående scenarier. Ligeledes kan der være forskel fra selskab til selskab, om de dækker alle ovenstående scenarier. Du bør derfor altid læse forsikringspolicen grundigt igennem.
I hvilke lande dækker en rejseforsikring?
Hvilken rejseforsikring, du skal vælge, afhænger af hvilket eller hvilke lande, du skal rejse til. Rejseforsikringer er oftest dækket ind i 3 eller 4 dækningsområder, som er:
- EU rejseforsikring
- Udvidet Europa rejseforsikring
- Verden eksl. USA rejseforsikring
- Verden inkl. USA rejseforsikring
En verdens dækning rejseforsikring dækker som udgangspunkt i hele verden. Der kan dog være undtagelser i visse lande eller dele af landene, hvis disse er højrisikoområder.
Det er vigtigt, at du sørger for, at du er dækket ind på hele din rejse, hvis du skal besøge flere lande. Har du f.eks. mellemlandinger i, skal du sørge for, at du er dækket ind i dette eller disse lande, hvor mellemlandingerne sker.
Varighed af rejsen
Kigger vi bort fra selve dækningen, findes der overordnet ser 2 typer rejseforsikringer, som er en enkeltrejseforsikring og en årsrejseforsikring.
Vi ser nærmere på de 2 typer:
Enkeltrejseforsikring
En enkeltrejseforsikring dækker en enkelt rejse med en varighed fra 2 dage op til 18-24 måneder. Køb en enkeltejseforsikring fra kun 95 kr., klik her.
Årsrejseforsikring
Med en årsrejseforsikring i bagagen kan du rejse så meget, du vil i 12 måneder og være fuldt forsikret. Varigheden på hver enkelt rejse må være op til 30 dage ad gangen, men skal du være væk længere tid, vil det oftest være muligt at udvide den til eksempelvis 40 dage. Køb en årsrejseforsikring fra kun 289 kr., se her.
Forskellige dækninger
Når du har valgt den, for dig, rette type rejseforsikring, skal der kigges på hvilken dækning, du skal vælge. Der findes således 3 dækninger:
- Enkeltperson
- Husstand
- Senior (+60-70 år)
OBS: Det er ikke alle selskaber, der tilbyder en seniorrejseforsikring
Øvrige rejseforsikringer
Udover de ovennævnte rejseforsikringer findes der en lang række andre rejseforsikringer, som:
Skirejseforsikring
Hvis hovedformålet med rejsen er at stå på ski, og du således gør dette mere end 25% af rejsens dage, dækker den almindelige rejseforsikring ikke. For at være dækket skal du i stedet tegne en såkaldt skirejseforsikring.
Med en skirejseforsikring kan du blive dækket på skirejser i hele verden med en varighed på op til 4 måneder. Du vil både være dækket på pisten, såvel som under resten af ferien på samme vilkår som en almindelig rejseforsikring. Køb en skirejseforsikring fra kun 205 kr., klik her.
OBS: Det er ikke alle selskaber, der tilbyder skirejseforsikring.
Rejseforsikring studerende
En ungdomsrejseforsikring eller rejseforsikring til studerende er det oplagte valg, hvis du er under 35 år og skal ud at rejse eller studere i udlandet. Studierejsen, studieopholdet eller ferien må have en varighed på op til 12 måneder.
Afbestillingsforsikring
Vælger du at tegne en afbestillingsforsikring, vil du kunne få dine penge tilbage, hvis du bliver nødt til annullere din rejse som følge af:
- Akut sygdom
- Indbrud i bolig
- Brand i bolig
- Opsigelse af job
- Graviditet
- Skilsmisse
Vil du undgå økonomisk tab, kan det være en ganske fornuftig beslutning ligeledes at tegne en afbestillingsforsikring. Køb en afbestillingsforsikring fra kun 70 kr., klik her.
Selskaber der tilbyder rejseforsikring
Der findes en lang række selskaber, der tilbyder rejseforsikringer. De mest kendte selskaber er blandt andet:
- Allianz
- Gouda
- Europæiske rejseforsikring
- Tryg
- Alka
- Dansk rejseforsikring
- Topdanmark bådforsikring
- GF
- Codan
- IF
- Bauta rejseforsikring
- SOS rejseforsikring
- IDA
- Alm Brand
- Gjensidige
Du kan finde flere virksomheder på Novaindex.com, som er en virksomhedsdatabase for samtlige firmaer i Danmark.
Gode råd
Sørg for altid at have telefonnummeret på dit forsikringsselskab samt på alarmcentralen, som dit forsikringsselskab benytter, på dig - kod numrene ind på din telefon.
Ligeledes bør du kode nummeret ind til Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter, som er +45 3392 1112. Via dette nummer kan du komme i kontakt med nærmeste ambassade/konsulat, hvis du har brug for akut bistand.
En anden god ting er at registrere dig på danskerlisten, her, som giver Udenrigsministeriet mulighed for at kontakte danskere i udlandet i tilfælde af krisesituationer.
Til slut vil vi blot ønske dig en rigtig god tur og pas nu godt på dig selv derude.
Venlig hilsen
Kampagnen HUSK DET BLÅ
OBS: Tag evt. et kig på vores liste over bedste rejsetips.
En historie fra det virkelige liv
Thomas Rasmussen og 2 af hans kammerater rejser i 2015 til Thailand, hvor de har planlagt at opholde sig i 3 måneder. Ferien starter, som den skal, og de tre kammerater får oplevet en masse af den smukke ø – men dette får en brat ende!
En morgen, de skal hjem hen på et casino, efter at have spist morgenmad nede på stranden, vælger de at skyde genvej over et bælte af store sten. De tre unge mennesker er dog ikke opmærksomme på, at stenene er meget glatte grundet morgendisen.
Den glatte overflade resulterer i, at Thomas’ fødder smutter ned mellem to store sten, hvorefter han falder forover og brækker begge ben. I al hast bliver Thomas kørt på hospitalet og undergår en 16 timer lang operation. Thomas får at vide, at han skal holde benene i ro i 5 måneder, og de skal i øvrigt være i vandret position.
Én ting er den forfærdelige ulykke, én anden og lige så slem ting er hospitalsregningen, som Thomas får forelagt. Regningen lyder på 103.000 kr., og da Thomas ikke har tegnet en rejseforsikring, skal han betale af egen lomme.
Thomas kan på ingen måde skaffe alle pengene selv, så han kontakter sine forældre, som ligeledes ikke har råd til at betale regningen. Thomas' forældre kan lige akkurat finde penge til flybilletten til Thailand, så de kan tage ud og besøge deres søn på hospitalet.
Kredit i banken
Ved udsigten til, at deres søn skal ligge på et thailandsk hospital i yderligere fire måneder, vælger Thomas’ far, Finn Rasmussen, at kontakte sin bank. Både Finn og konen, Rita, er førtidspensionister, så det er en kamp for Finn at få overtalt banken til et bevilget overtræk på knap 100.000 kr. For at få lov til at låne pengene, må Finn stille deres elskede kolonihavehus i sikkerhed, inden det store lån kan blive udbetalt med det samme.
Alt i alt endte ulykken med at koste Thomas og hans forældre, 142.500 kr. Hjemtransporten alene kostede 26.000 kr., da Thomas skulle sidde i et specialsæde, så han kunne have sine ben i vandret position.
Havde Thomas tegnet en forsikring til få hundrede kroner, var hele regningen endt hos forsikringsselskabet. Ligeledes ville transport- og hoteludgifterne for hans forældre, samt hjemtransportudgifterne for dem alle, være blevet betalt.
Den dag i dag, betaler Thomas og forældrene stadig af på gælden til banken, og der vil gå en rum tid, før de er helt gældfrie.
Kilder: Billige-kviklån.dk og Øjenlågsoperationer.dk
Ha' denne virkelige historie in mente til næste gang, I skal ud at rejse! Læs om forsinkelser på rejser her.